Nielsebbesensgruppe.dk

75 års Jubilæum i Niels Ebbesens Gruppe


Reception

Niels Ebbesens Gruppe inviterer til reception i anledning af vores 75. år som spejdergruppe i Randers

Receptionen finder sted på Fiskergården (Fiskergårdsvej 31, 8920 Randers NV) den 24. oktober 2020 kl. 12:00 – 15:00

Til receptionen byder bestyrelsen på en let og delikat forplejning samt en øl og/eller vand.

Mens de ”voksne” hygger sig i hytten med gamle anekdoter, vil der være spændende og sjove aktiviteter for børnene, som lederne arrangerer.

Vi håber på et stort fremmøde fra vores egne spejdere, deres forældre, nuværende og tidligere medlemmer af gruppen. Desuden håber vi på, at vores venner fra divisionens grupper og institutioner også møder op.

 

Jubilæumsfest

Jubilæumsfesten er forbeholdt nuværende og tidligere medlemmer af Niels Ebbesens Gruppe, det være sig spejdere, ledere, bestyrelsesmedlemmer, forældre og personer med en vis tilknytning til gruppen.      

Vi holder festen i den store sal i Fritidscentret, på Vestergade 15, 8900 Randers C. kl. 17.45 lørdag 24. oktober til ca. 02.00.

Aftenens program er yderst hemmeligt, men vi kan godt love, at gruppens storspejdere og ledere vil optræde med et par muntre indslag.

Desuden er det forventeligt, at ledere og spejdere fra fordums tid, vil underholde med humoristiske og historiske anekdoter fra deres egen spejderæra.

Maden bliver en buffet, med noget for enhver smag. Senere på aftenen, vil der blive serveret kaffe og Jubilæumskage. Drikkevarer kan købes under hele festligheden. Efter det officielle program ommøbleres salen til at kunne rumme en hygge- og en danse-afdeling. Med andre ord, bliver dette umådelig festlig og fornøjelig aften!

Prisen for aftenens program er 150 kr. og skal betales ved tilmelding.
S.U. 20/9 2020